Brug af Bøjle

Der er 3 principielt forskellige måder at færdes med førerhunden og line  på:

  1. Du holder i bøjlen, og har samtidig fat i den korte, løse line ned til halsbåndet og evt. fat i ”Håndbremsen”:

- Så skal hunden føre.

  1. Du holder i linen, enten den korte eller den lange:

- så fører du hunden (hunden følger dig)

  1. Du tager sele og line af hunden og giver den klokke på:

- så kan hunden løbe frit omkring, men skal holde sig

indenfor en rimelig afstand fra dig, så klokken kan høres.

 

Kommandoer til Førerhunden:  

   Førerhunden skal reagere på følgende kommandoer. Du skal derfor altid anvende disse kommandoer til træningen af hunden.

Udtal altid kommandoerne præcist og entydigt og i et venligt, men bestemt tonefald.

 

”På plads”

På denne kommando skal hunden gå på plads ved din venstre side. Hunden skal stille sig eller sætte sig med sin højre skulder ud for dit venstre ben. Den skal stå eller sidde med sit hoved i samme retning, som du har dit, og parallelt med dig. Den skal selv røre ved dig, ved udførelsen af denne kommando, når den er kommet på plads.

Benyt hundens navn til at påkalde dig dens opmærksomhed, og gí´ så kommandoen : ”På plads”.

Eks.: ” Lady – på plads”. Samtidig med denne kommando kan du klappe let på venstre lår – klappe lidt i hænderne eller lign. Det animerer hunden til at komme. Når hunden godkendes skal animeringen være så lille som overhovedet nødvendig.

 

”Fri”                                   

  Når hunden slippes fri, sker dette også på kommando. Denne er ”Fri”.

 

”Sit”                                    

Når hunden er kommet på plads og står ved siden af dig, kan du give kommandoen ”Sit”. Hunden skal sætte sig tæt ved din venstre side og kontakte dig fysisk på denne kommando. Lad altid hunden sidde roligt ved din side et øjeblik, inden du giver en ny kommando.

 

”Dæk”                                

På denne kommando skal hunden straks lægge sig der, hvor den står. Hunden må først på kommandoen ”Fri” rejse sig igen.

                                           

”Stå”

På denne kommando skal hunden stå ved din venstre side, så du f.eks. kan sætte sele på den. Rejser hunden sig ikke straks på kommandoen, skal du lære den at gøre det ved at gå et lille skridt frem, og gentage kommandoen. Når hunden fører, og skal standse på kommando, sker dette også på kommandoen ”stå”.

 

”Gå frem”                          

På kommandoen ”gå frem” skal hunden gå lige frem indtil den får en ny kommando.

Hvis hunden selv søger til siden, f.eks. ved passage af en port eller en sidegade, rettes hunden ind igen med kommandoen ”gå frem” eller ”nej – gå frem”.

 

”Venstre vej – højre vej"

Skal du skifte retning giv da hunden kommandoen:

”Venstre vej – gå frem” eller ”højre vej – gå frem”.

Skal du vende omkring, er det hunden, der skal føre rundt på kommandoen ”omkring”. Når hunden er kommet helt rundt, og står med snuden i den retning I kom fra, giv da kommandoen ”gå frem”. Gør altid højre om, når du skal vende omkring (med uret).

 

”Midten”                            

Hunden skal på kommandoen ”midten” placere dig midt på fortovet eller midt på en gågade.

 

”Find vej”                          

Når hunden standser foran en forhindring, og ikke af sig selv søger udenom forhindringen, skal den på kommandoen                         ”find vej” selv tage initiativ til at søge udenom – evt. tilbage og rundt om forhindringen.

Hvis hunden skal ud over en kant ved løsning af opgaven, skal denne naturligvis markeres vestandsning.

Hunden kan i sin videre løsning af opgaven enten gå på cykelsti eller kørebane i samme side som forhindringen tæt omkring denne – eller vælge at gå over på den anden side af gaden.

 

 

”Højre dør – venstre dør – find dør” 

Disse kommandoer benyttes, når hunden skal finde en indgang. Hunden skal søge til nærmeste dør, så giv ikke kommandoen før du er ud for det sted, du skal ind.

Hvis der er et trin eller en trappe foran døren, skal hunden af sig selv standse, når den kommer til trinet eller trappen, før den viser døren.

Når hunden viser døren skal den stille sig med snuden hen under – op mod håndtaget.

 

”Rolig”                               

Trækker hunden for hårdt i bøjlen gives kommandoen ”rolig”. På denne kommando skal hunden sætte tempoet ned.

Det er ikke nok at føle, at trækket i bøjlen bliver mindre. I skal begge to sætte farten ned. denne kommando skal ved godkendelsen af hunden, ligesom alle andre kommandoer virke, ved så lille belastning af hunden som muligt.

Hvis hunden går for langsomt, skal hunden på kommandoen ”gå frem” udtalt i en lys og venlig tone fortsætte med større fart.

 

Når hunden fører må den ikke snuse til fortov, forbipasserende eller andet. Hvis den alligevel gør det, skal tilrettevisningen ske med et ”nej” udtalt i en skarp tone. Næste tilrettevisning (som nok ikke skulle være nødvendig), sker også med et ”nej” ledsaget af et bestemt ryk i linen. Derefter skal hunden have kommando til at fortsætte det arbejde, den var i gang med.

 

”Højre trappe – venstre trappe” 

Hunden skal på denne kommando søge frem til højre eller venstre trappe, og standse, således at den står tæt foran det første trin – både ved op- og nedgang ad trappen. Hunden skal af sig selv standse på alle afsatser inden et nyt trappeløb påbegyndes. Gør altid et kort ophold før du går op eller ned ad en trappe.

 Når man begynder at gå op eller ned ad trappen, tager du selv det første trin, og siger samtidig ”kom” til hunden. På denne måde er det dig, der starter med at gå op eller ned.

Lær hunden, når den har påvist trappen, at bøjlen bliver sluppet og at den i snoren bliver ført langs det første trin til håndlisten.

 

Når du er kommet op eller ned ad en trappe, skal det være en del af rutinen, at I gør et kort ophold, når du har taget fat i bøjlen, inden du giver hunden en ny kommando.

HUSK, det er dig, der fører (hunden i line) ind og ud ad døre og op og ned ad trapper.

 

”Find trappe”                    

Denne kommando bruges normalt i større lokaliteter, hvor man som blind ikke kan være sikker på, hvor trappen befinder sig. Det kan f.eks. være på en banegård, i en flyterminal eller en hall til en offentlig bygning.

 

Perroner                           

Hunden skal ved gang på perron placere sig således, at dén går nærmest perronkanten – altså i venstre siden af perronen, også selvom det tog man skal med holder i højre side. For langt de fleste rutinerede førerhunde er afstanden fra perronkanten til hunden 1 – 1½ m. Dette er den ønskede afstand og kravet til den færdigtrænede førerhund.

Ved gang på perroner skal kommandoen ”venstre side” IKKE benyttes. Den er forbeholdt landevejsgang, hvor hunden skal gå HELT ude i venstre side.

 

”Højre kant – venstre kant” 

Går du på et fortov, og skal over på den anden side af gaden, så giv kommandoen ”højre kant” – ”venstre kant”. Hunden skal da søge vinkelret ud mod kanten, og standse ved kantstenen. Du skal  - også som instruktør – kontrollere med stokken, at hunden er helt fremme ved kantstenen, og at du står vinkelret på denne. Er hunden ikke helt fremme ved kantstenen, gentager du kommandoen.

 

Når du skal passere gaden med hunden, skal du sikre dig, at der er ro i færdslen. Giv så hunden kommandoen ”gå frem”. Husk, at det altid er hunden, der skal gå først ud på kørebanen.

Findes der et fodgængerfelt indenfor ca. 30 m.´s  afstand, skal dette benyttes.

 

”Find kant”                        

Går hunden ikke lige over kørebanen, giver du hunden kommandoen: ”Find kant”. Hunden skal da søge direkte mod kanten på denne kommando.

Hunden skal være sikker i at møde forskellige forhindringer både ved den nærmeste og fjerneste fortovskant. Hunden skal, ved så lav belastning som muligt, finde et ”hul” I kan starte fra ved den første fortovskant.

Når hunden møder en forhindring ved den anden fortovskant, skal den af sig selv søge tæt udenom og så hurtigt som muligt indpå fortovet.

I det øjeblik, du når fortovskanten på den anden side af gaden, skal hunden ha´ en ny retningskommando, så unødige stop undgås.

 

Går du ligefrem mod et gadekryds, skal hunden standse uden kommando ved fortovskanten.

Hvis den ikke går helt frem til kanten, skal den på næste kommando ”find kant” gå så langt frem, at du uden problemer med markeringsstokken kan konstatere, at du er ved kanten.

Kommer du til et gadekryds med et meget buet fortov og ingen fodgængerovergang, vil det ofte være en fordel at gå nogle skridt ned ad den gade, du skal krydse. Du får således en lige fortovskant at gå ud fra. Det vil gøre det lettere for hunden at komme vinkelret over gaden. Hunden skal ved godkendelsen have forståelsen for denne måde at krydse en gade på.

 

”Venstre side”                  

Denne kommando anvendes når du skal færdes på en vej uden fortov. På denne kommando skal hunden følge venstre side af vejen. Går hunden ikke helt ude i venstre side, gentages kommandoen ”venstre side”, hvorefter hunden skal trække ind.

Gå altid i venstre side, når du færdes, hvor der ikke er fortov. Det siger færdselsloven.

 

”Find stol”                         

På denne kommando skal hunden finde den nærmeste ledige stol eller siddeplads. Hunden skal påvise ved at stille – eller sætte sig foran den ledige plads med front mod denne.

Denne kommando bruges også, når hunden skal vise en ledig plads på en bænk i en park eller et ledigt sæde i en bus eller et tog.

 

Andre lydighedskommandoer.          

Ud over de allerede nævnte lydighedskommandoer skal hunden ragere lydigt og villigt på følgende:

 

”Tæppe”                            

På denne kommando skal hunden gå hen i sin kasse/kurv eller seng, lægge sig og blive der, indtil ny ordre gives. Naturligvis må hunden godt flytte rundt på sig i kurven/kassen/sengen.

 

”Dæk”                                

På denne kommando skal hunden straks lægge sig der, hvor den står. Hunden må først på kommandoen ”Fri” rejse sig igen.

 

"Bliv"

På denne kommando skal hunden blive på eller i den lokalitet hvoe du ønsker den skal være. F.eks - Hunden sidder bag i en bil

og skal ikke uopfordret springe ud  eller den opholder sit i entreen, hvor -når døren åbnes ikke må forlade rummet.

 

"Ja"   (Lederskabsøvelse)  Ja skal give en følelse af frihed for hunden og udtales i en lys stemme. Eks.s Lederskabsøvelser som:

  • først at spise sin mad når der er sagt Ja vær'sko.
  • ikke at gå ud af en fordør uden at få lov. Ja kom
  • ikke forlade haven.....Nej Bliv
  • ikke lægge sig i en bestemt stol/sofa...Nej.
  • ikke tage en godbid...Nej 
  • ikke forlade bilen.....Bliv

 

"Dygtig" Roseord hvor ordet gøres meget langt (dygtiiiiiiii).

 

"Nej" (Lederskabsøvelse) Nej betyder simpelt hen " Afbryd øjeblikkelig hvad du har gang i ".

"NEJ"-kommando
Med til hvalpetræning/hundetræning hører naturligvis også, at hvalpen skal lære, at der er ting, den ikke må. Dette bruges ved at bruge kommandoen "NEJ", venligt men bestemt. Hvalpetræning med indlæringen af "NEJ"-kommandoen sker bedst ved, at man fremprovokerer en situation, hvor hvalpen vil gøre noget, den ikke må.
En sådan, hvalpetræning /hundetræning, kan bestå af, at man f.eks lægger en godbid på kanten af sofabordet, og når hvalpen vil tage godbidden siger man "NEJ" samtidig med, at man lægger en hånd over godbidden således, at hvalpen ikke kan tage den.
Denne hvalpetræning/hundetræning gentages indtil, at hvalpen nøjes med at kigge på godbidden, hvorefter du med en lys og venlig tone siger"JA" samtidig med, at du belønner den med godbidden.
Når disse kommandoer er indlært, kan de bruges effektivt i din senere hvalpetræning/hundetræning.

”Læg dig”                          

På denne kommando skal hunden lægge sig et fornuftigt sted i nærheden af dig selv. Den er ikke bundet til stedet, som under kommandoen ”dæk”.

 

”Kom”                                

Ved passage af døre (ud og ind) samt trapper (op-ned)

 

 

”Find Felt”                         

Søge til nærliggende fodgængefelt

 "Over"

På denne kommando skal hunden gå bag om dig fra venster side af dig til højre side, således at du får venstre hånd fri til fek.s tage fat i et trappegelænder, eller åbne en venstrehængslet dør.

Samtidig med kommandoen fører du linen bag om kroppen fra venstre hånd til højre hånd. 

Nye Kommandoer

”Find felt”:
Herunder ”højre felt og venstre felt”

 

”Find stander”:
Herunder ”højre stander” og ”venstre stander”.
Denne kommando får hunden til at lokalisere en rejsekort-stander.

 

”Højre side”:

Denne kommando får hunden til at gå i højre side . F.eks. på en gang, eller i en gågade osv.

”Venstre”:
Nu lærer førerhundene, at gå ud til højre side, når der siges ”find trappe”. Det har den fordel, at folk der behøver et gelender at støtte sig til kan gøre dette. Når man så kommer op på en perron gives kommandoen ”venstre”, hvorefter hunden straks går over i venstre side og hvis der er en stander finder denne.

 

Der vil ikke være nogen efteruddannelse af de eksisterende førerhunde, så man må vente til næste gang man søger hund, på at få disse 5 nye kommandoer.

 

 

 

 

De 5 Håndtegn

Sit: I

Hunden stående på plads. Knyt højre hånd.

Stræk højre pegefinger og før denne strakt i en blød bue hen foran hundens næse og op mod din egen næse med fingeren fodret. Sig samtidig SIT.

 

Sit: 2

Er hunden på afstand. Vend front mod hunden og hold højre hånds strakte pegefinger op foran din mund og afgiv kommandoen SIT.

 

Dæk: 1

Hunden på plads. Stræk fingrene på højre hånd - hold dem samlet

- og hold hånden foran brystet med håndfladen nedad.

Før hånden hen over hunden, vend ansigt mod hunden og sig

DÆK.

 

Dæk: 2

Hunden er ude på afstand.

Vend front mod hunden hæv højre arm i "nazihilsen", hvilket vil sige strakt arm, strakte fingre med håndfladen nedad i en vinkel over skulderen på ca. 30 grader

 

Stå:

Anbring hunden på plads siddende.

Højre hånd med strakte fingre pegende nedad - holdes hen foran, hundens snude.

Tag et lille skridt frem med højre ben og sig STAA.  

 

På Plads:

Hunden andre steder end på plads

Med venstre hånd klappes på låret samtidig med kommandoer "Plads".

Ved stor afstand til hunden sikres hundens opmærksomhed, og der bruges store armbevægelser.

 

Fri:

Hunden skal være på plads.

Hold højre hånd i venstre armhule og før hånden med en kastende bevægelse mod højre afsluttende med højre arm vinkelret ud for dig og sig samtidig FRI.