Lederskab

Hvad er lederskab?

Begrebet lederskab har været diskuteret meget de seneste år. Lederskab blev på et tidspunkt “de vise ord” i forhold til tidligere tiders opfattelse af hundetræning med straf og belønning alene. I diskussionen om lederskab er der også fremkommet påstande om, at begrebet lederskab slet ikke kan bruges i forbindelse med hund og menneske. Jeg vil alligevel beskrive lederskab, da der er mange gode elementer i de tanker, der ligger bag. Hvis du som hundeejer tager udgangspunkt i lederskab, er der mange gode tips og praktiske regler at hente, når man skal opdrage sin hund.

 

For at forstå hvad lederskab er, skal vi gå tilbage i tiden og kigge på, hvordan man tidligere opfattede læring, indlæring og det at have “en lydig hund”.

For 200 år siden huggede man et forben af gårdhunden, så den ikke kunne stikke af…. Effektivt – men ikke en metode, der har meget med at lære eller indlære at gøre. Op gennem tiden har opfattelsen af hund ændret sig, men det er faktisk først inden for de sidste 20-25 år, at der for alvor er kommet fokus på, hvordan en hund lærer nye ting.

Søren Kierkegaard var en af Danmarks største filosoffer, og han skulle blandt andet have sagt:

“At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”

 

På moderne dansk kan det oversættes til, at hver gang vi skal lære nogen noget – mennesker eller dyr, skal vi starte dér, hvor det enkelte individ er i sin udvikling og i sin forståelse af verden. Og med hunde skal vi derfor starte vores træning med selv at forstå, hvordan hunden er indrettet, og hvordan den opfatter verden. Tanken er født på baggrund af læring mellem mennesker, men den er vigtig for alle slags “elever”. Uanset om du vil lære dit barn, din hund eller din papegøje noget nyt, skal du starte, hvor hvert enkelt individ er i sin udvikling og i sin opfattelse af verden. Netop her knækker filmen for mange instruktører, da vi som mennesker “giver vores viden” videre ud fra, hvad vi selv ved og kan. Vi tænker ikke på, hvad vores hund forstår, og derfor starter vi ofte med alt for store forventninger og krav. Det et stort problem, at vi “træner” hunden – uden at kende dens naturlige behov og baggrunden for dens reaktioner, så for at opnå et godt resultat, er det nødvendigt, at man som ejer har sat sig ind i, hvad det er for et dyr, man har fået.

 

For 15-20 år siden var det en udbredt opfattelse, at hunden skulle lystre, og gjorde den ikke det, skulle den straffes for at forstå –  (tilpasse sig vores ønsker). I dag har vi fået større viden om, hvordan en hund fungerer, og de fleste der har med læring og instruktion at gøre ved blandt andet, at hverken mennesker eller dyr lærer effektivt i forbindelse med ubehagelige oplevelser. Smerte og frygt sætter gang i nogle områder i hjernen, som blokerer eller nedsætter evnen til at lære

 

.Træner man med straf alene, vil mange opfatte hunden som lydig, men reelt er der tale om en underkuet og usikker hund. Lydighed kan opnås ved straf alene, men træner man på denne måde, viser man, at man mangler indsigt, evner eller vilje til at arbejde med sin hund på en forsvarlig måde. Jeg har oplevet træningsmetoder, som grænser til overskridelse af Dyreværnsloven, og et hvert fjols kan straffe sin hund til den ikke længere tør gøre noget uden at få lov. En velfungerende hund fås kun gennem samarbejde og gensidig tillid. Skal man være leder for sin hund, må man nødvendigvis arbejde for det, da lederskab nemlig kun opnås ved samarbejde. Er man ikke indstillet på det, skal man ikke anskaffe sig en hund.

Lederskab og lydighed hænger tæt sammen. Men træner vi med udgangspunkt i straf, overser vi det vigtigste element i træningen: at hunden skal have tillid til os.

Lydighed er nødvendigt i arbejdet med hunden, og i enkelte situationer kan det være nødvendigt at stoppe en adfærd hurtigt. Men når vi mennesker bruger straf, bruger vi den som regel forkert. Resultatet er, at straffen ikke har den ønskede virkning – nogle gange har straf endda den stik modsatte virkning. Typisk straffer vi hunden for sent, og den forstår ikke, hvad der sker. Den vil derfor føle, at vores straf er et angreb uden varsel. Når det sker, mister hunden tilliden til os. Vi vil opfatte hunden som ulydig, fordi den ikke hører efter. Men faktisk er hunden usikker på os, og det er en dårlig situation for både hund og ejer. En anden typisk fejl er, at vi råber, inden vi straffer. Så vil hunden forbinde straffen med os som personer, og ikke med det, den har gjort forkert. Og så går det også galt med samarbejdet.

Hvis du mener, at straf absolut ikke kan undgås, skal hunden stoppes præcis, når hunden starter den uønskede adfærd. Ellers er det for sent. Dernæst skal du være passiv og holde mund, hvis du straffer. De færreste mennesker kan gøre det rigtigt, og straf bør derfor undgås.

I øvrigt har straf ingen effekt på lysten til at gøre noget forkert. Det har positiv forstærkning til gengæld, fordi en hund der lystrer af lyst er mere stabil, end en hund der lystrer af frygt. Positiv forstærkning betyder, at man belønner for den rigtige adfærd i stedet for at straffe for den uønskede adfærd.

I naturen hersker der ubetinget lydighed i en flok – eller rettere ubetinget respekt for hinanden. I naturen er der nogle regler, som skal overholdes, for at flokken kan overleve. Men straf – som vi mennesker opfatter den – ses aldrig i naturen, og der er meget få konflikter mellem ulvene i en flok. Opstår der konflikter, vil lederdyrene forholde sig roligt og bevare overblikket. Helt anderledes ser det ud i menneskeverdenen. Her er det for mange et spørgsmål om at råbe så højt som muligt og skælde mest muligt ud. Men det betyder bare, at vi er med til at gøre konflikten større.

Når vi får en hund, udnævner vi os selv til chef. Vi udstikker begrænsninger, forbud og regler. Det har ikke noget med lederskab at gøre, da en leder er udnævnt og valgt af hunden. At regler og forbud er nødvendige, giver sig selv – hunden må aldrig gøre skade på sig selv eller andre, men lederskab betyder venlighed, omsorg, tryghed, tillid og respekt for hundens naturlige adfærd.Kan vi give hunden det, vil vi få en hund, som lystrer vores mindste tegn, fordi den stoler på vores evner til at styre og lede “flokken”, og den vil derfor gerne behage os.

Hvordan er en leder?

Lederen har overblik og udstråler styrke og ro. Han viser tillid og tør give et ansvar til andre. Disse egenskaber er også, hvad der kendetegner en god leder på en arbejdsplads!

 

Lederen giver tryghed, fordi han er rolig, naturligt overlegen, konsekvent og ikke hidser sig op. Han uddeler opgaver til flokkens medlemmer, så alle har en funktion i flokken. For eksempel er det i orden, at hunden vil gø, når nogen nærmer sig – den hører nemlig bedre end vi… Til gengæld er det også i orden, at hunden lærer at trække sig tilbage, når lederen kommer til døren. Dagligdagen bliver lettere for alle, hvis man fordeler rollerne.

 

Lederen arbejder sammen med hunden, tager initiativer og uddeler opgaver: lege, gå tur, træne lydighedsøvelser, gå spor, finde gemte ting, spise sammen og sove sammen.

 

Den del af lederskabet som handler om at sætte grænser og forbud, skal håndhæves med KONSEKVENS. Konsekvens betyder ikke magtanvendelse men derimod, at forbudsregler gælder altid. Roligt og stædigt fastholder du dine krav, indtil hunden accepterer dem. Faste leveregler, som hunden kan genkende dag efter dag, giver en tryg og rolig hund. Undgå ophidselse, når hunden gør noget andet, end du forventer. Ophidselse er nemlig et tegn på svaghed, og det er for hunden svært at forstå, da den fra naturen er programmeret til kun at blive ophidset eller aggressiv ved kamp om ressourcer, eller når den er tvunget til at forsvare sig. En del hunde bliver aflivet, fordi de – på grund af for store mængder forkert straf – forsvarer sig. Med den adgang vi i dag har til viden om hundes adfærd, burde disse aflivninger ikke kunne finde sted.

 

 

 

     
     

 

Lederskabsøvelser

 

Denne side er en fortsættelse af siden om lederskab, og den handler om de grænser, forbud, regler og vaner, som du dagligt kan bruge for at minde din hund om, at det er dig, der laver reglerne. Samtidig giver øvelserne dig nogle værktøjer til at få en opmærksom hund, uden der opstår voldsomme konflikter mellem dig og hunden.

Det er dog vigtigt at være klar over, at disse øvelser ikke automatisk gør dig til en god leder i hundens øjne eller til en god hundeejer. Men øvelserne er med til at give en rolig dagligdag, hvor både du og hunden kender de daglige regler: hvem gør hvad, hvornår og hvordan. Og efter kort tid bliver reglerne en vane – og så er dagligdagen lettere for både dig og din hund.

  • vær konsekvent. Dine regler gælder hver dag. På samme måde og med de samme ord (dagen i går = dagen i dag = dagen i morgen). Det giver en tryg hund, der hurtigt lærer, hvad den skal og ikke skal
  • vær konsekvent – også i forhold til dig selv. Hvis du har en dårlig dag, går det ALDRIG ud over hunden. Hunden kan stole på dig HVER DAG, og du er ALTID den samme. Det giver tryghed og tillid (i naturen giver det kendte tryghed – det man genkender, er man tryg ved og fortrolig med)
  • giv hunden et aktivt liv, og tag initiativ til noget sjovt hver dag. Samarbejde er lykken: lær hunden tricks, træn lydighedsøvelser, søg spor, søg foder (scatterfeeding), gå tur og lad hunden finde sit legetøj, balancere på væltede træstammer osv. osv.

Hvis du overholder reglerne herover, er du godt på vej til at få en velfungerende hund. Sidste punkt er særlig vigtigt, da ALLE hunde skal aktiveres hver dag for ikke at give problemer. Nogle racer kræver meget motion og aktivering. Det hjælper ikke at have faste regler, hvis hunden bobler af energi, som ikke er brændt af.

Praktiske øvelser

  • Når en døråbning i huset skal passeres, går du altid først igennem. Væn hunde til at vente, til du er gået igennem. Få evt. hunden til at “sitte” eller brug “NEJ”, for at få ro på hunden (giv dig tid til at få ro).
  • Træn ro før en gå-tur. Før en gå-tur, vil hunden altid være meget ivrig og urolig, så du skal være tålmodig, og bruge den tid, der skal til. Du skal være indstillet på, at netop i denne situation, kan der gå lang tid, før du ser det færdige resultat, fordi lufteture er noget af det allermest spændende i hundens liv, og den vil have svært ved at styre sin glæde. Der er dog et trick, du kan bruge: Inden gåturen – når hunden har fået halsbånd og line på – venter du helt roligt uden at sige noget, til hunden er i ro. Når der er helt ro, trykker du dørhåndtaget ned uden at åbne. I samme øjeblik hunden bevæger sig, slipper du håndtaget og venter til, der atter er ro (det tager tid). Så prøver du igen. Når hunden bevæger sig mod døren, slipper du håndtaget. Vent på ro – sig intet. Når du kan trykke håndtaget ned, uden at hunden bevæger sig, åbner du døren lidt. Hunden vil garanteret flytte sig mod døren – du lukker bare igen. Og venter. Sådan bliver du ved, til du kan åbne døren helt uden at hunden bevæger sig. Du skal måske åbne og lukke 100 gange, men med den rigtige teknik kan alle hunde lære det på 10-15 minutter!!!! Uden råben, skrigen og rykken i linen. Øvelsen bygger på en indlæringsmetode, der kaldes operant indlæring, hvor hunden lærer af sine egne handlinger, og metoden er UTROLIG effektiv.
  • Når du lufter hund uden line, skal du ofte gemme dig, både når hunden er opmærksom og uopmærksom på, hvor du er. Lad hunden finde dig. Du skal også kalde på hunden ind imellem og samtidig løbe væk fra den – gerne i skjul. Når hunden tager kontakt, skal du rose/belønne den. På alle ture kalder du ofte på hunden, belønner den for at komme, og lader den løbe igen. Kun hver 10. gang, du kalder på hunden, må du tage den i line. Ofte kalder vi kun på hunden, når den skal i snor og hjem, og det er for kedeligt. Hunden lærer hurtigt, at friheden er forbi, når du kalder, og så kommer den ikke.
  • Når I kommer til et sted, hvor stien deler sig, og hunden løber for eksempel til højre, går du til venstre. Hunden skal nemlig følge dig, og ikke omvendt. Når hunden kort efter fræser forbi dig, kan du altid vende om, hvis du har mere lyst til at gå den vej, som hunden først havde valgt – det giver bare en øvelse mere. Ros/beløn ALTID din hund, når den kommer imod dig.
  • Jeg ser intet problem i at have hunden i seng og møbler, hvis ikke det giver anledning til problemer. Det er op til folk selv, hvor ofte de vil vaske sengetøj, og har man en hund, som hverken viser tegn på dominans eller usikkerhed, er der ikke noget i vejen for at dele sine hvilesteder med den. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det er bedre at lade hunden ligge i sin egen kurv. En meget blød hund, som har svært ved at undvære sin fører, kan lære at blive mere tryg, hvis den finder ud af, at det også kan være rart at ligge i sin kurv uden at blive kløet bag øret hele tiden. Flokken er jo stadig omkring den. Jeg vil understrege, at det handler om at være sammen med flokken, og at hunden derfor ikke skal isoleres i et rum for sig selv.Samtidig skal det understreges, at hvis hunden giver dig problemer ved at være i møblerne, vil løsningen være meget forskellig fra hund til hund. Det er derfor ikke muligt at give en løsning, som vil virke på alle hunde.
  • Det er praktisk, hvis hunden lærer at sidde ned og vente, til den får lov til at spise. Start med at bruge for eksempel “VENT” i roligt tonefald for at få ro, og giv så hunden lov til at spise. I starten er det fint, at hunden bare sidder, medens du står med skålen. Lad den spise straks, du har sat skålen ned. Først når hunden har lært, hvad øvelsen går ud på, kan du EVT. begynde at kræve, at hunden sidder 5-10 sekunder efter, at du har sat skålen. Øvelsen sluttes altid med en kontrakommando – for eksempel “JA -værs’go’.

Og lad det være slået fast èn gang for alle: Hvis din hund knurrer, fordi du nærmer dig madskålen, må du ALDRIG, ALDRIG straffe den.

Den knurrer på grund af utryghed og manglende tillid, og straf vil derfor forværre problemet, da du bekræfter hunden i, at der er grund til at forsvare sig. Lad som om, du ikke har hørt hunden knurre og gå roligt væk. Problemet vil så forsvinde af sig selv med tiden. Den samme regel gælder ved kurven. Forsvar af mad og sovested er et naturligt og DYBT nedarvet instinkt hos hunde og ulve, og det kommer kun til udtryk, hvis hunden føler sig truet af sine omgivelser (altså DIG). I naturen respekteres forsvar af føde altid – også selvom det er den lavest rangerende i flokken, der ønsker fred!! RESPEKTER DERFOR hundens leveregler!! Hvis du lader hvalpen/hunden spise i fred og ro det første år, vil du med stor sandsynlighed kunne tage foderet fra hunden i de efterfølgende år- hvis du har et behov for det “Kampen” om madskålen er et klassisk problem, som hos tamhunden KUN er skabt af ejer: Når jeg holder kurser plejer jeg at sige:

“Hvis du så gerne vil have hundens foder, så køb en sæk til dig selv, og æd det med varm eller kold mælk på!!” Men lad din hund få MADRO!!

Alle øvelser, som du træner med din hund, er med til at forstærke din position som leder. Træn stille og roligt med masser af belønning og et roligt “NEJ”, hvis hunden laver fejl eller overskrider et forbud.

Give pote, rulle rundt, ligge død, balancere på væltede træstammer,  sidde “egern”, kravle på maven o.s.v. har lige så stor værdi for hunden,  som egentlige lydighedsøvelser har. Du bliver automatisk leder, fordi du lærer fra dig. Du får god kontakt med din hund, og den bliver aktiveret.

Der er mange gode ideer til den slags øvelser i Marie Hanssons bog “Min bedste ven” –

se under  Litteratur og links

Alle former for søgeøvelser er guld værd for din hund. Start indendørs. Luk hunden væk og gem så noget af dens bedste legetøj. Hent hunden, og hjælp den hen til legetøjet de første gange. Brug for eksempel “FIND BOLDEN” eller “SØGE” som kommando. Når hunden finder legetøjet, skal du rose den og lege med den. På samme måde kan du gemme godbidder rundt om i huset. Når hunden bliver god til at søge godbidder, kan du med fordel sprede hundens mad ude på græsplænen i stedet for at servere det i en skål. At lade hunden selv opsøge sin mad i “naturen” ligger meget nærmere hundens naturlige adfærd end bare at få det hele serveret. Det er bedre for hunden, da den får sine sanser stimuleret og derved bliver træt. Faktisk kan denne metode hjælpe på rigtig mange problemer, som for eksempel: voldsom gøen, alene-hjemme-problemer, urolig hund og i nogle tilfælde aggression. Mange problemer opstår nemlig, fordi hunden keder sig. Dog kan aggression også skyldes smerte, og en tur omkring dyrlægen er så den første mulige løsning.

Når hunden er god til at finde ting inde, kan du tage legetøj, gamle handsker osv. med på lufteturen.  Vent til hjemturen, så hunden er godt luftet, gem legetøjet et sted uden hunden opdager det, og kald så på den. Send den hen mod det sted, hvor du har gemt genstanden med kommandoen “SØGE”.  Hjælp hunden de første gange – gå evt. helt hen til genstanden og peg på den. Hunden vil hurtigt lære, hvad det drejer sig om, og hvis du har en hund,  der kan lide at søge, vil du snart erfare, at det bliver sværere og sværere at gemme genstanden, så hunden ikke finder den med det samme.

Visse racer har gennem avl et søgeinstinkt, som kan være svært at få frem, men de kræver bare mere træning. Alle hunde kan lære at bruge deres snude.

Hvis du dagligt bruger aktiveringsøvelser, lederskab og konsekvens over for din hund,  vil du med stor sandsynlighed få en velafbalanceret og velfungerende hund. Hunden vil få indhold og ro i sin hverdag, og sandsynligheden for, at du får problemer med den, vil være meget lille.

Litteratur og links
litteratur
ANDERS HALLGREN:

Lærebog i hundesprog. Bør læses af alle, da den fortæller meget om, hvordan hunde fungerer. ISBN 87-982492-2-3.

 

Problemhund og hundeproblemer. Bør også læses af alle. Bogen handler ikke kun om problemer, men giver et godt indblik i, hvordan hunden er indrettet, og hvordan den udvikler sig. Den beskriver også, hvordan man forholder sig, hvis der skulle opstå problemer. ISBN 87-15-07914-7.

 

Hunden i vore hjerter og i vort samfundAlsidig bog om bl.a. holdninger til hund i det moderne samfund.  ISBN 87-15-08737-9.

 

Hundens gyldne reglerMange spørgsmål om hundens adfærd besvares her.  ISBN 87-90828-28-3.

 

Den gamle hund. En bog der beskriver, hvordan den gamle hund – lige som ældre mennesker – har brug for træning og indhold i livet. Beskrivelse af de problemer, der kommer med alderen samt forslag til, hvordan hunden holdes “ung”. ISBN: 978-87-90828-43-1

 

Farvel til en ven. En bog om de følelser, der opstår, når vi har mistet en hund. I denne bog viser Hallgren sine kompetencer inden for sit oprindelige erhverv: humanpsykologien. Bogen beskriver glimrende de følelser, der opstår efter tabet af en hund, og den giver samtidig forslag til, hvordan vi kommer over tabet. ISBN 978-87-90828-59-2

DUNBAR & BOHNENKAMP:

Problemhund, hvordan undgår vi det? En gennemgang af forskellige adfærdsproblemer, som man kan have med sin hund samt løsningsforslag til dem. Delvis brugbar i forhold til nutidens løsning af problemer, men historisk interessant.

ISBN 87-90828-12-7

ROGER ABRANTES:

Hundesprog Opslagsværk med en del fagudtryk. Et leksikon, som giver svar på mange udtryk, handlinger og begreber. ISBN 87-418-8137-0

RENÉE SJÖBERG:

Hundesprog – etologi i ord og billederEnestående billedserier om hundens sprog med forklaringer.

ISBN 91-87234-24-6

MARIE HANSSON:

Min bedste venBaggrundsviden og mange sjove øvelser. ISBN 87-89554-02-7

HELLE FRANDSEN:

Cirkusbog for hundeLet tilgængelig bog med små, sjove tricks, man kan lære sin hund. ISBN 87-90828-17-8

EBERHARD TRUMLER:

En hvalp bliver fødtFremragende bog for den, som ønsker kendskab til, hvad der sker, når hunde får hvalpe. ISBN 87-7245-028-2

ESTHER J. J. VERHOEF-VERHALLEN:

Aschehoughs hundeleksikon. Opslagsbog med racer og en relativ realistisk beskrivelse af racernes egenskaber.

ISBN 87-11-16178-7

DORRIT FEDDERSEN-PETERSEN:

Hundens psyke. Ikke en bog, man bare læser, da den er skrevet på baggrund af videnskabelige studier af ulve, hunde og sjakaler, men bogen er fremragende til at danne sig viden om hundens adfærd og oprindelse. ISBN 87-7512-456-4

STANLEY COREN:

Tal hundsk. Beskriver hundens sprog i mange situationer. Både blandt hunde indbyrdes men også i forhold til andre arter som f. eks. kat og menneske. Med få illustrationer og 300 sider kræver bogen tid at læse, men den er et besøg værd. ISBN 87-21-01646-1

Links

Links

 

www.tro-fast.dk
Forlag, som bliver drevet af Dorte Bhutho – tidligere DcH-konsulent. Udgiver mange gode hundebøger.

 

Nethundene.dk

Omfattende side om adfærd, ulve og meget meget mere.

Hundehytten.dk

Artikler om hund, hundens adfærd og sprog samt boganmeldelser af forskellige hundebøger.

 

Hundekonsulenter i Danmarks civile Hundeførerforening

Oplyser om, hvor du får kontakt med en konsulent, hvis du har spørgsmål om hund.

 

Hundenstarv.dk

Forening, som arbejder på at forbedre vilkårene for hunde i Danmark, og som arbejder på at finde nye hjem til hunde frem for at aflive dem. Foreningen arbejder desuden med det overordnede formål, at hunde skal behandles forsvarligt under hensyntagen til deres naturlige behov. Foreningen arbejder sammen med bl.a “familiehund.dk”.

hunderacer.info

Side med racebeskrivelser, omfattende blog, tilbehør til hunde m.m.

ALPHA-gruppen – for ulven i naturen

Omfattende side om ulve generelt og specielt i Skandinavien. Ulvebilleder til familiehund.dk er lånt herfra.

Alpha-gruppens hjemmeside er desværre nedlagt.

 

wolfpark.org

Meget seriøs side, som oplyser om ulves liv gennem seminarer i Indiana, USA.

 

 

 

wolfphotography.com

Utallige ulvebilleder taget af Monty Sloan, som verden over er kendt for sine fotografier af ulve. Desuden mange billeder af andre vilde dyr. Bannerbilleder på familiehund.dk er gengivet med tilladelse af Monty Sloan.

(Courtesy of Monty Sloan, ©wolfphotografy.com)

 

Unique Australian Animals

Indeholder blandt andet Andy Readman’s side om Dingoer, hvorfra dingobilleder er lånt. Andy’s link findes ved at klikke på dingo i oversigten over dyr. (Courtesy of Andy Readman)

 

Desert USA

Side om den amerikanske Coyote – prærieulv. Billeder af prærieulv er gengivet med tilladelse herfra.

 

Dyrenes Beskyttelse

Danmarks største Dyreværnsforening

 

Dansk Kennel Klub

Hvalpe, udstilling, dressur m.m.

www.hunderegister.dk

Registrering og mærkning af hunde har været lovpligtigt siden 1993.

 

Myalaskan.dk

Fornemt eksempel på, hvordan en opdrætters hjemmeside kan se ud. Her tænkes ikke kun på hundens udseende og på præmier.

 

Hundenavne.info

En side med hundenavne, racebeskrivelser, oversigt over kenneler og internater med mere.

 

Anima.dk

Side, som belyser pelsindustriens forkastelige og uetiske forhold for ræve og andre dyr i både Danmark og udland.

 

Bricksite.com/hundetraening

DKK-uddannet instruktør tilbyder træning i Odense. Træningen er baseret på motivation

Print Friendly, PDF & Email